Toyota Aygo – en fiks lille bil
Der findes en række fikse små biler, der er skræddersyede til livet i storbyen med begrænset plads og en helt særlig rytme i trafik og kørselsbehov. Toyota Aygo er en af disse storbybiler.
Toyota har i mange mange år været en af di helt store spillere på det globale marked for personbiler. De var i 2020 den aller største bilproducent i verden målt på antallet af biler, der rullede ud fra samlebåndene på deres fabrikker. De sælger omkring 10 mio. biler om året og ud over selve brandet Toyota ejer Toyota Motor Corporation også mærkerne Scion, Lexus og Daihatsu.
Toyota Motor Corporation er ikke nogen årsunge – Toyota blev etableret som virksomhed i 1937 af familien Toyoda med hovedkontor i den japanske by Tokyo. Den havde sit udspring i væveribranchen, men begyndte på bilproduktionen her hvor det japanske militær var engageret i krig i Kina og snart også kastede sig ud i en endnu mere omfattende – og katastrofal – krig mod USA og England. Toyota blev naturligt nok sat i gang med at lave lastvogne til den japanske hær.
Toyota som moderne bilproducent
Verdenskrigen blev en katastrofe for Japan, men Toyota rejste sig af ruindyngerne og har etableret sig som en af verdens førende bilproducenter. Ikke mindst inden for de mindre biler til storbyerne har japanerne traditionelt stået stærkt.
En række principper inden for produktion og management, der blev indført i årtierne efter anden verdenskrig fik den samlede betegnelse “Toyota-modellen”, og det var en måde at gøre tingene på, der gav høj kvalitet til lave priser. De britiske bilproducenter var ude af stand til at følge med og bukkede under i konkurrencen, mens andre producenter klarede sig ved at efterligne Toyotas måde at gøre tingene på.
I 2005 blev mikrobilen Aygo introduceret og den er blevet opdateret og findes fortsat blandt Toyotas modeller.