Udnyt lokalets beskaffenhed til anledningen
Vi tager udgangspunkt i, at dit firma skal være en del af nogle konferencer på Fyn, hvor I så har fået tildelt er konferencelokale, hvor det er jeres opgave at udnytte lokalets indretning, mål og bestemmelser til jeres fordel.
Måske var det ikke lige jeres ønskelokale, I fik tildelt, hvilket kan være, I havde nogle idéer hjemmefra til, hvad I ville gøre med lokalet – uden at ødelægge det, selvfølgelig – eller at I simpelthen synes, det ikke ligger perfekt til, at folk lige kan dumpe ind, eller det simpelthen er for svært at finde frem til.
Men det er jo netop her, at jeres virksomhed skal vise, hvad I kan få gjort ud af stedet, så det emmer af jeres firma, jeres visioner og jeres brand, så deltagerne får den fulde fornemmelse af dette.
Det duer jo ikke, hvis I har fået noget, der minder om et gammel gymnastiklokale fra folkeskolen, hvor I sætter nogle hønsepinde op, folk skal sidde på hele konferencen igennem, mens det eneste, der viser, at I “ejer” lokalet, er ved et enkelt banner og logo på talerstolen.
Her ender det nok med, at deltagerne tager hjem og omtaler jeres konference i nogle mindre flatterende vendinger, og det skulle helst gerne være det omvendte.
Har man ikke mulighed for lige at inspicere lokalet, før man får det tildelt, fordi man ikke lige bor på Fyn, så kan det være en sikkerhedsforanstaltning, at man møder op med de remedier, man har derhjemme, så man kan bruge dem, der eventuelt er muligheder for.
Dette kan være flere bannere, en lysopsætning, der fokuserer på taleren, så lokalets kedelige omgivelser bliver glemt; man kan også sætte noget afdæmpende musik på i baggrunden, så deltagerne slapper endnu mere af.
Der er mange muligheder for at udnytte rummet, og det er her, I skal vise jeres kreativitet.